Farvel til Nepal

Turen er nu gået til Dumrichowk, hvor vi bor (fint!) hos Jørgen og hans kone Sunshila med deres datter Sunita. De bor i det sydlige Nepal i en lille landsby med ca. 60 indbyggere. Der er i hvert fald ikke tale om et multikulturelt samfund, og vi vækker derfor stor opmærksomhed, når vi nogle morgener følger Sunita i skole. Den ene dag tager den anden, når man ikke laver andet end at læse bøger, tage sol på terassen, kigge på fugle og få styr på verdenssituationen. Det har vi fået mange dejlige dage til at gå med, men ikke alle. 

Fredag d. 25. november tog vi med hele familien til byen Sauraha, som ligger op ad Chitwan Nationalpark. Vi nåede nærmest ikke at sætte os ned og få en drink, inden den først mahoud shanghajede os til et bad med elefanterne i floden. Fornøjelsen var storslået, dog kort, da flere turister giver flere penge på lommen til mahouden. Pengemaskine eller ej, opdrætningen af og mahoudernes kontrol over elefanterne må siges at være imponerende! 

Samme dag arrangerede vi en spændende sejltur i udhulet træstamme op ad floden. Vi blev hurtigt glade for den valgte dagsorden, da det viste sig, at floden vrimlede med krokodiller. Selv samme flod, som vi netop havde badet i med elefanterne. Efter at have set, hvad floden gemte, gik resten af bådturen med at bede Sunita om at tage fingrene op af vandet. Sejlturen var efterfulgt af en guidet gåtur gennem junglen, der desværre ikke afslørede eksotisk dyreliv, som vi var kommet for at se. Skuffelsen var dog kortvarig, da gåturen mundede ud i Chitwan Elephant Breeding Center. Her opdrættes elefanter i stor stil – store som små. 

Dagen efter stod vi meget tidligt op for endnu engang at prøve at opleve vildlivet i junglen. Denne gang på elefantryg. Heldet var heller ikke denne gang med os i jagten på næsehorn, men hjorte var der masser af, og også en enkelt abe lod sig beskue – helt tæt på. Dog sørgede elefanten for underholdning, da den demonstrerede adskillige skills, bl.a. samlede den en tabt pung op med snablen og afleverede den loyalt til mahouden. Aftenen gik med at nyde en flot solnedgang over floden i godt selskab med familien på en hyggelig lokal restaurant. 

 

Den største oplevelse vi havde i Sauraha var sidste dag, hvor vi fik en private guided tour på elefantryg. Vi blev bogstaveligt talt hentet lige uden for døren, hvor elefanten lå klar til at eskortere os til flodbreden. Her badede vi i fællesskab med elefanten, der nød at blive vasket af os – og omvendt. Alt i alt har vi haft nogle dejlige dage, og det har været rart at føle sig godt tilpas og så godt som hjemme her i Dumrichowk. Så nu er batterierne ved at være opladede, og vi er nu klar til at drage over grænsen til det ekstreme Indien.