Salaam Aleikum! – Doha 2. november 2011

En varm luftstrøm mødte os, da vi stod ud af flyveren efter et hårdt farvel i Kastrup Lufthavn. Nu lå verden virkelig åben for vores fødder, men hvad pokker gør man så? Vi prøvede på at holde tasken lukket, men sindet åbent, derefter snøredes vandrestøvlerne og vi begav os ud på første stop på vores Verdensturné: Doha. Vi var ankommet til Østens perle (det var i hvert fald, hvad videoen i flyveren fortalte os). 

Et venligt personale bød os velkommen til Qatar på et gebrokkent engelsk. Trods de høje temperaturer var mænd såvel som kvinder tildækkede – kvinder i burka og mænd i traditionelt hvidt sheiktøj med (skuffende) turban på hovedet. Lykken tilsmilede os, og vi fandt hurtigt et dansk par, der skulle til samme hotel, så vi delte en taxa. Taxaturen var noget af en oplevelse, for her kom byens storhed virkelig til syne. Neonfarvede reklamer og flere hundrede meter høje bygninger mødte os overalt. Derfor besluttede vi næste dag at tage en sightseeing tur, hvor vi blev guidet rundt af de venlige lokale Doha-boere. 

Vores sightseeing foregik på ægte backpacker manér, vi spændte vandresandalerne og travede langs byens skyline i bragende solskin og så senere også byens centrum. Da vi gik i Doha ved højlys dag, opdagede vi, at der er imponerende mange, høje bygninger i deres skyline – og til vores store forbavselse så vi, at der er endnu flere på vej. 

Selvom vi befandt os i Mellemøsten, lykkedes det os at finde et shoppingcenter. Som alt andet i Doha, var det et fuldstændig overdimensioneret et af slagsen med uendeligt mange butikker. Og når man nu har pengene, hvad er så mere relevant end at bygge en skøjtebane i centrets midte? Vi fandt det helt naturligt (her er trods alt ørkensand og 30 graders varme). Mor og far, til jeres bekymrede sind, kan vi fortælle, at vi ikke har brugt for mange penge – det var jo vest lige priser, fy da føj!

Deres olie er vi mange, der er glade for, og den kom os specielt til gode, da vi både tog på Museum of Islamic Art og Doha Enrichment Centre (et museum om byens udvikling) og kom derind gratis. Netop lokalbefolkningens imødekommenhed og opmærksomhed gav en følelse af at være fremmede i et muslimsk land. Dog har vi lært, at det godt kan betale sig at stole på andre, da de har gode intentioner som os selv (men vi er ikke naive, bare rolig mor). 

Det var alt for nu, i morgen vil vi begive os videre til Nepal, hvor Jørgen fornemt venter på os i Kathmandu lufthavn med en taxa. I Nepal venter mange oplevelser, som I vil høre om senere.